Hvordan gik det til?

Fra fallitbo til 2. division

I fodboldens første 110 år på Bornholm var divisionsfodbold primært et tema for klubberne i Rønne.
Derimod har Bornholms næststørste by, Nexø, haft svært ved at tage skridtet op i divisionssystemet.
Men på få år – fra 2006 til 2012 - lykkedes det at forvandle et nærmest sportsligt fallitbo til divisionshold.
Et stort skridt ikke bare for NB Bornholm, som Nexø Boldklubs førstehold nu hed, men også for bornholmsk fodbold, som ikke havde oplevet suset fra divisionerne siden Vikings succesrige dage i slutningen af 1980’erne.
Nexø-klubbens utrolige fremgang blev opnået gennem ledelsens nytænkning på sponsorsiden, der skabte et stort budget efter bornholmske forhold, og ikke mindst to hårdtarbejdende fodboldbrødre med visioner og jernvilje, Lasse og Flemming Holmgaard, som spillende trænere.
I disse år bragte NB noget helt revolutionerende til bornholmsk fodbold. De fik bremset en smule op på den bestandige eksport af 16-17-18-årige talenter fra øen, og de fik gang i en import af dygtige spillere, der klart trak niveauet op.
Takket være Lasse Holmgaards store netværk i de divisionsklubber, hvor han havde gjort spillerkarriere, blev der hentet en strøm af spillere til fra det øvrige Danmark og udlandet primært Polen. Mange med ganske høj klasse som Clement Kafwafwa med 19 landskampe for Malawi, eller dygtige polske spillere som André Grabowski, Adam Kwasniewski, Kacper Stukonis med flere.
Her følger en lang historie om, hvordan Nexø bragte Bornholm tilbage til det danske divisionslandkort, et resumé af tidligere bornholmske klubbers divisionseventyr, og ikke mindst nogle tanker fra et par fremtrædende NB-folk om, hvad der kræves, hvis Bornholm skal tilbage i rampelyset.

Danmarks eneste ubesejrede divisionsklub
RB (Rønne Boldklub) var den første bornholmske klub, der stak næsen frem. Det gjorde Galløkken-klubben, der senere fik egen bane tæt ved sygehuset i Rønne Syd, da de nåede provinsfinalen mod Vejle i 1914. Kampen blev tabt 1-2 i Idrætsparken i København.
I 1930’erne var den anden forløber for dagens RIK, B. 1910, højt oppe at flyve i divisionssystemet  – faktisk rangeret som Danmarks 13. bedste klub, da de sluttede nr. 2 i Oprykningsserien i 1935 bare to point efter Næstved, der rykkede op i landets bedste række.
Viking markerede sig flot lige efter 2. Verdenskrig, hvor de fik et par sjettepladser i 3. division, på et tidspunkt hvor de tre bedste rækker bare bestod af 10 hold hver.
Der var stadig mange højdepunkter for både RIK og Viking med gode placeringer i 50’erne, 60’erne, 70’erne og 80’erne. Viking bedst i 3. division øst med en 4. plads i 1966 og en 3. plads i 1987, hvor holdet længe bejlede til en plads i landets næstbedste række. RIK’s højdepunkt var en syvendeplads i 3. division Øst i 1969, hvor de overtog Vikings daværende dominerende rolle ved blandt andet at slå rivalerne i et vaskeægte lokalopgør foran 1600 tilskuere på Rønne Stadion med 2-0.

Hvor det kneb for Nexø med at bryde Rønne-dominansen, så lykkedes det for de blå/gules rivaler fra Svaneke at opnå sit divisionseventyr. Det blev desværre alt for kort på grund af udbruddet af 2. Verdenskrig i april 1940. Kun to kampe nåede Svaneke Boldklub inden færgetrafikken blev stoppet på grund af krigen. Klubben kan derfor den i dag i dag kalde sig noget, som hverken FCK, Brøndby eller Midtjylland kan, nemlig Danmarks eneste ubesejrede divisionsklub.
Turneringen blev sat i stå, og Svaneke Boldklub sluttede 3. serie (3. division) med henholdsvis en sejr og en uafgjort. Det meget lovende hold, der fik kælenavnet ’De Grønne Gærdesmutter,’ lå nr. 1 og var ved krigsudbruddet rangeret som nr. 21 i Danmark.

Nexø tæt på 3. division

Et solidt ungdomsarbejde i 1950’erne betød dog, at Nexø Boldklub efterhånden nærmede sig Rønne-klubbernes højere niveau. Det udmøntede sig i, at de gul/blå vandt Bornholmsserien to gange og opnåede oprykning til den såkaldte 4. division, som dengang talte landets 37. til 48. bedste hold. Både i 1960 og -65 sluttede klubben nr. 12 og sidst med 9 point for 22 kampe, hvilket dog må siges at være ganske godkendt for en oprykker fra BS.

Derudover var Nexø meget tæt på at nå 3. division i 1978 efter en tæt sæson i Danmarksserien, hvor klubben var med i oprykningskapløbet lige til det sidste.
Trænerlegenden Preben Olsens seriøse ungdomsarbejde i 1970’erne havde givet pote, og klubbens talenter slog igennem på seniorplan. I 1981 var NB igen uhyggelig tæt på en oprykning til 3. division efter en nervepirrende sidste runde, hvor seks hold kunne rykke ud – og to af disse også rykke op.
I det hele taget var Nexø Boldklub en hyppig gæst i Danmarksseriens efter denne rækkes oprettelse i 1966 og frem til 1987.

I alt blev det i disse 22 år til 13 sæsoner i DS. 290 kampe gav et udbytte på 234 point, og dermed var NB faktisk på niveau med RIK og Viking, der dog begge havde afstikkere til 3. division i perioden. Efter 11 års RIK-dominans som øens bedste klub, overtog Nexø førertrøjen i både 1980 og -81.
Derefter fulgte en ti-årig turbulent periode i Nexø Boldklub, med flytning af stadion fra hyggelige Ferskesø, hvor der ofte var god stemning og mange tilskuere, til ’Blæsbjerg’ i udkanten af Nexø. Flytningen medførte et dyrt klubhusbyggeri og efterfølgende kaos.

Kommunens dårlige økonomi på grund af fiskeriets nedtur betød nedskæring af lokaletilskud. En ond spiral blev sat i gang, der endte med NB’s konkurs i 1990. Sportsligt gik det også galt med nedrykninger, der sendte NB helt ned i Serie 1 i 1991.

En rekonstruktion af klubben gav efterhånden et sportsligt løft. Juniorholdet kom i 2. division i 1995, og NB-herrerne vendte tilbage til DS i 1996 og 1998 samt en halvsæson i den såkaldte Kvalifikationsrækken i år 2000.
Nexø Boldklub af 1990 var igen et af Bornholms store fodboldlokomotiver, og et nyt højdepunkt var, da tribunen kunne indvies i 1997. Den gode stemning fra Ferskesø begyndte også at indfinde sig på det nye stadion.

Ny ledelse med visioner
Den tidligere førsteholdsspiller Carsten Andersen havde i mange år været en ledelsesmæssig drivkraft for fodbolden i Nexø. I slutningen af 1990’erne fik han blandt andet Mikkel Skot-Hansen med ved bestyrelsesbordet.  Den nye dynamiske ledelse udstak større ambitioner, men samtidig var der stærke kræfter i gang på Bornholm med at etablere overbygningen FC Bornholm.

Nexø Boldklub var ikke ligefrem fan af FC Bornholm, da det påtænkte bornholmske fodboldflagskib blev sat i søen af flertallet af øens klubber i 1999. Nexø valgte at stå udenfor, blandt andet fordi man mente, at overbygningsaftalen tilgodeså de store rønneklubber med hjemmebane m.m.
Hasle, Tejn og Nyvest valgte ligeledes at holde sig udenfor i første omgang.
En række af Nexøs profiler valgte dog nu de større sportslige ambitioner hos FC Bornholm. Det betød nogle magre år for Nexø i Bornholmsserien, hvor det kneb med at holde trit med de bedste her.

I 2005 fik Nexø lovning på en række hjemmekampe og tilsluttede sig nu FC Bornholm, men allerede i 2006 gik Nexø – og Hasle – igen enegang. De to klubber sluttede 2006 som henholdsvis etter og toer i Bornholmsserien, samtidig med at det kneb for FC Bornholm, der var rutsjet ned fra Danmarksserien til Kvalifikationsrækken og videre ned i Københavnsserien, som i 2005 var blevet overbygningen på Bornholmsserien.
I Nexø var fodboldbestyrelsen allerede i slut-90’erne begyndt at ruste klubben til en bedre fremtid.
- Vi i bestyrelsen fik lov at besøge FCK’s Don Ø (daværende direktør Flemming Østergaard, red.), husker Mikkel Skot-Hansen.
- Han holdt et foredrag om at drive prof-fodbold, om måder at håndtere sponsorer på, og om hvordan man bygger sponsorpakker op.
- Det fangede mig, og jeg gik i den kommende tid og grublede en del over det.

Bredden i seniorafdelingen i Nexø Boldklub var dog skrumpet katastrofalt ind, det hele var ved at smuldre. Med kun et seniorhold tilbage i 2005 skulle der ske noget radikalt for at genskabe fordums styrke.
- Vi fik samlet et erhvervsudvalg på ti personer, vi fik lavet sponsorpakker i guld, sølv og platin, vi fik navnesponsor til stadion. I det hele taget fik vi skabt et rigtigt godt netværk, som grundlagde den økonomi, der banede vejen for den sportslige optur, der kom, fortæller Mikkel Skot, der nok mærkede modstand og seen skævt mod Nexøs enegang i forhold til FC Bornholm, men efterhånden også respekt, da resultaterne begyndte at indfinde sig.
FC Bornholm blev aldrig Nexøs kop te, selvom man forsøgte at gå med i en kort overgang.
- Vores ambition har i alle årene været, at vi vil spille mod holde ovre fra og have nogle gode lokalopgør med mange tilskuere og stor interesse. Kampene mod andre bornholmske hold har altid været årets kampe, og konkurrencen skærper begge parter, tror jeg.
- Vi fik ofte skyld for, at vi kun ville noget for os selv. Men for os var det altid en afvejning af, hvad Nexø Boldklub kunne få ud af at samarbejde. Vores intention var ikke at skade FC Bornholm.
- Vi havde spørgsmålet oppe på et par generalforsamlinger, men stemningen var altid, at vi kunne og skulle selv, uddyber han.
- Der er heller ingen tvivl om, at vi som klub havde et større drive til den elitesatsning, vi gjorde, end den man kunne skabe i f.eks. FC Bornholm, hvor der ikke er samme klubfølelse, og hvor det var svært at skaffe nok ledere, der virkelig brændte for sagen.

Holmgaard-brødrene satte turbo på
Et nyt trænerteam blev ansat til sæsonen 2006 med ’nexø-horran’ Flemming Holmgaard, FC Bornholms markante anfører, som spillende cheftræner.

Hans primære opgave var at få gang i det haltende bornholmsseriehold, der i 2005 var truet af nedrykning.
Der ventede altså den spillende træner et stort genopbygningsarbejde, men Flemming Holmgaard fik med hårdt arbejde ført Nexø Boldklub til en flot andenplads i 2006, hvor østbornholmerne måtte se Hasle IF løbe med mesterskabet og oprykning til Københavnsserien efter sejr i kvalifikationskamp mod FC Bornholm/Viking.
I den efterfølgende sæson, 2007, gik Nexø Boldklub ubesejret igennem Bornholmsserien, og de efterfølgende to oprykningskampe til KS mod Hasle IF blev vundet med i alt 7-1.

Debutsæsonen i Københavnsserien i 2008 endte med en uventet flot tredjeplads. I sidste spillerunde kunne NB endda have sikret mesterskab og oprykning i en kamp mod HB. Det glippede dog, og klubben måtte ’nøjes’ med en tredjeplads.
Den efterfølgende sæson i KS skulle afgøres på bare en halvsæson, da DBU gik væk fra de traditionelle kalenderårs-turneringer til en turnering, der strakte sig over to halvsæsoner fra sommer til sommer.
Den halve sæson i overgangsfasen kom Nexø til gode, da man noget uventet men meget overbevisende endte på en førsteplads og dermed direkte oprykning til Danmarksserien. Det skete med ti sejre, to uafgjorte og ét nederlag. Oven i købet havde man slået de lokale rivaler fra den nye rønneoverbygning, Rønne fB, både i turneringen og i den hjemlige pokalturnering.

Flemming Holmgaard havde nu opnået to oprykninger, og hans barndomsklub var igen blevet en Danmarksserieklub.
Den gode sponsoropbakning i Nexø og omegn bevirkede  at der var økonomi til at hente trænerens lillebror Lasse Holmgaard til klubben, og han skulle vise sig at blive en lige så stor gevinst, som storebror havde været.
- Lasse havde nogle store mål – at vi skulle blive divisionsklub. Det skabte store krav til hele organisationen, og jeg havde vel i de år et fuldtidsjob i boldklubben foruden at lede et hotel, husker Mikkel Skot-Hansen.
- Flemming og jeg ville bevise, at det ku’ lade sig gøre, fortæller Lasse Holmgaard.
- Drivkraften var at vise, at bornholmsk fodbold kunne noget. Vores by og vores klub var muligheden. Jeg havde jo oplevet den unikke fankultur i Nexø, som Flemming fik genoplivet med de tidligere års resultater.
- I Nexø har vi et stadion, hvor der altid er 200, 300, 500 tilskuere. Når det går rigtigt godt, som da vi mødte OB i cuppen som 2. divisionshold, kom der 1800. Det drømte jeg om, at vi kunne få hver gang, og drømmen gik også på deltidsfodbold, fortæller Lasse Holmgaard, der kom tilbage til Nexø efter flere sæsoner som professionel rundt om i dansk fodbold, bl.a. AC Horsens i Superligaen og senere Lolland-Falster Alliancen.
Lillebror blev nu spillende cheftræner med storebror som spillende assistenttræner.
- Vi kom ind med jernvilje, et stort engagement, hjerte og især fodboldviden, men vi kom også ind i en verden, hvor det var de bløde klubværdier, der herskede. Der skulle vi ændre rammerne og koncentrere os om at opbygge en mere eliteorienteret kultur, husker Lasse Holmgaard, der sammen med ledelsen og sin bror ville have Bornholm på landkortet. Derfor blev klubnavnet også ændret til Nexø Boldklub Bornholm (NB Bornholm).
Samtidig startede det kreative, men også tidsmæssigt krævende arbejde, med at hente ikke mindst Lasse Holmgaards gamle holdkammerater, men også en række polske spillere til Nexø.

De forfriskende tilgange udefra gav resultat, og efter tre år som etableret danmarksseriemandskab endte det i sommeren 2012 med endnu en oprykning efter et fantastisk flot forår. Nu ventede 2. division øst, som den første bornholmske klub her siden Viking shinede i slut-firserne.
I 2. division blev NB mødt af en række stærke modstandere i form af etablerede divisionsklubber som Hvidovre, Helsingør, Næstved, HIK, Frem, FC Roskilde, Lasse Holmgaards tidligere klub Lolland-Falster Alliancen, Fremad Amager, Holbæk osv.
Det blev da også en klar sidsteplads med bare seks point i 30 kampe. Samtidig blev det til et farvel til Flemming Holmgaards trænerepoke, der på seks år bragte NB fra bunden af Bornholmsserien til 2. division.

Profiler blev hentet til NB
På rejsen fra Bornholmsserien til 2. division valgte Nexø Boldklub en vej, der aldrig før var set i bornholmsk fodbold.
Klubben havde erkendt, at flugten af unge spillere fra Bornholm aldrig kunne stoppes. Derfor var det ikke bæredygtigt kun at satse på egen avl, og den nytænkende import af spillere blev en succes, men også kontroversielt, som blev modtaget med blandede følelser i bornholmsk fodbold.

En lang række spillerprofiler blev hentet til Bornholm udefra, ikke mindst fra Polen, hvorfra der var direkte sejlforbindelse til Nexø.
- Når Lasse havde sat målet om 2. division, så var det klart, at i forhold til talentmassen på øen, hvor de bedste spillere stadig forsvandt tidligt, så skulle vi have tilgang udefra, konkluderer Mikkel Skot-Hansen.
Spillermæssigt blev arbejdet på flere fronter.
Der blev hentet bornholmske talenter, der var rejst fra øen, og som havde slået igennem på divisionsplan som Vitus Kofoed og Morten Bech.
Lasse Holmgaard havde gode kontakter i sine gamle klubber og fik hentet f.eks. Mads Tiller, der kom fra Nykøbing Falster og Martin Heinze, der havde været en profil i Superligaen for både Esbjerg og Horsens.
Dertil kom, at NB Bornholm gennem årene har kæmpet mod den nye rønneoverbygning, Rønne fB, om de bedste bornholmske talenter, og der er hentet stortalenter ind fra Rønne som Mikkel Steinlein og Martin Andersen, ligesom øens øvrige klubber har afgivet deres bedste spillere, f.eks. ASG’s Claudi Espersen, der blev en nøglefigur i NB’s bedste år.
Ikke kun på spillerfronten tog østbornholmerne efter bornholmske forhold utraditionelle midler i brug til elitesatsningen. Også økonomisk blev der tænkt nyt med en række sponsorpakker efter den model, som blev brugt oppe i divisionssystemet.
Sponsorerne bakkede op i stort tal, så det nærmede sig et millionbudget, da klubben nåede 2. division.

- Halvdelen af budgettet var nok fra sponsorer, og så var der nogle gode rejsetilskud og DBU-penge for at være i 2. division, fortæller Mikkel Skot-Hansen, der dog måtte konstatere, at sponsoropbakningen primært kom fra det østlige Bornholm, hvorimod det var svært at aktivere de større bornholmske virksomheder fra resten af øen.
- Nogle mente, at når de havde smidt penge i FC Bornholm, og det ikke var gået særligt godt der, så ville de ikke støtte os.
- Og det satte nok en begrænsning for den udvikling, NB Bornholm kunne have haft, mener Mikkel Skot-Hansen.
- Vi stødte mod muren, da vi nåede 2. division både sportsligt, men også økonomisk. Her mødte vi klubber, der havde budgetter på tre, fire og fem millioner kroner. Samtidig havde de nemmere ved at rekruttere spillere, hvor vi havde en helt anden logistik og økonomi med hensyn til at hente spillere.
- Vi havde dog god opbakning hos de lokale fly- og færgeselskaber, fastslår den tidligere formand i NB Bornholm, og den opbakning var nødvendig med de mange nye rejsende spillere.

Lasse Holmgaard og hans bror brugte mange kræfter på det opsøgende arbejde i Polen, mens Mikkel Skot-Hansen og co. i bestyrelsen i samarbejde med trænerne ledte med lys og lygte efter arbejde til de polske spillere.

- Vi havde gode sponsorer, der skaffede jobs til nogle, og selv havde jeg en række spillere ansat på Hotel Balka Strand, fortæller han.
- Vi fik nogle gode spillere, vi havde nok ti polakker igennem alt i alt, men det at skabe de her kontakter, at integrere spillerne, at sørge for arbejde, bolig osv., det var rigtigt hårdt arbejde. Nogle var nemme at integrere, men de var meget forskellige, og andre fik problemer med f.eks. kæresten, så der var mange ting i spil hele tiden, husker Lasse Holmgaard, der følte, at han pludselig skulle udfylde tre jobs i de år, hvor han og brormand Flemming både stod for træning, sportslig planlægning, rekruttering af spillere, integration, at være med til at skaffe jobs, bolig osv.
- Vi havde så mange kasketter på og så mange fuldtidsjobs, at det ikke kunne lade gøre i længden. Samtidig stødte vi på den her økonomiske mur, at budgettet ikke udviklede sig fra Danmarksserien til 2. division, hvilket satte begrænsningen for yderligere udvikling. Og det var virkelig ærgerligt, at Bornholm ikke ønskede at investere mere, når vi nu nåede 2. division og havde mulighederne, mener Lasse Holmgaard, der andre steder ser store lokale virksomheder og kommunen bakke op om elitesatsninger.

Mikkel Skot-Hansen er i dag ikke med i Nexø Boldklubs ledelse, men han er stadig en trofast tilskuer på tribunen. Han savner ikke ledelsesarbejdet.
- Det var ti hårde år, fastslår han.
En ny ledelse præger dagens Nexø Boldklub.
- Det er folk med klubfølelse, med en stor tilgang til ungdom og det sociale. Og det er også helt fint, slår han fast.
Lasse Holmgaard glæder sig over, at øens bedste spillere i dag spiller i NB Bornholm, og at der stadig er to polske spillere tilbage, som er fuldt integreret på Bornholm med familie og fuldtidsarbejde. Han nævner Kasper Stuckonis, som anfører og kulturbærer på det nuværende NB-hold i Københavnsserien.

- Men jeg ville gerne have set, at Nexø stadig havde et hold i 2. division. Det bliver dog ikke mig, der går i spidsen igen. Aldrig. Jeg er imponeret over, hvor besværligt det er, og hvor lidt vi vil hinanden, fastslår Lasse Holmgaard, der dog glæder sig over, at det, Nexø har fået ud af det, i dag er et godt KS-hold. Og at det nu er hele Bornholms hold, der ligger i KS.

Hvad skal fremtiden bringe? .. Læs mere om en lille uges tid, hvor vi følger op på denne gode historie :-)