Kamplederens rolle
Som kampleder er man børnenes vejleder i deres kampe. Kamplederens fornemmeste opgave er, at give alle børn den bedst mulige oplevelse. Du behøver ikke at være uddannet fodbolddommer for at kunne være kampleder, og du behøver ikke at kende alle regler til punkt og prikke. Det vigtigste er, at du har din sunde fornuft med dig og vejleder børnene under kampen, når der er behov for det. Du er hjulpet godt på vej af de 8 gode råd herunder.
Husk, at det anbefales, at alle liner op til en fairplayhilsen (highfive, håndtryk mm) før og efter kamp.
Her på siden finder du:
- Kvikguides til kamplederen
- Links til alle reglerne
- 8 gode råd til kamplederen
- §18 Spillets ånd og sund fornuft
- Spørgsmål og svar
- Link til webinar om at være påsat dommer i børnekampe
KVIKGUIDE OG SPILLEREGLER
spilleregler
spilleregler
spilleregler
8 gode råd til kamplederen
- Husk at børnefodbold er anderledes end voksenfodbold. Led kampen ud fra børnenes niveau og behov.
- Vis engagement og indlevelse i kampen, så børnene ser, at du også synes det er sjovt.
- Betragt dig selv som en vejleder mere end en dommer. Forvent ikke, at børnene, trænerne eller forældrene kender alle regler.
- Reglerne om udstyr er fleksible i børnefodbold. Prioriter børnenes gode oplevelse og sikkerhed.
- Fortæl spillere og trænere hvorfor du dømmer som du gør, og ros gerne begge hold, når de gør deres bedste.
- Undgå at være regelrytter og hindre kampens flow. Dog kan du fx stoppe kampen kort og vise et korrekt indkast undervejs.
- Som vejleder for børnefodboldspillere skal du tilpasse din tilgang. Pas på, at du ikke er for streng eller for kritisk.
- Et smilende ansigt hjælper dig med at skabe en positiv oplevelse for alle.
§18 I SPILLETS ÅND OG MED SUND FORNUFT
I spillereglerne findes en helt særlig paragraf, som kun findes i børnefodbold. Reglen skal sikre, at børnenes gode kampoplevelse altid kommer i første række.
Hvis kamplederen oplever, at spillere eller trænere opfører sig på en måde, der åbenlyst strider mod spillets ånd eller almindelig sund fornuft, så kan kamplederen give modstanderholdet et frispark, og evt. ved gentagende gange give straffespark.
Hvis det sker, skal man se det som en løftet pegefinger til holdets træner.
Eksempler på den adfærd kunne være:
- Når der bevidst laves eller opfordres til bevidst at lave (grove) frispark på modstanderne, fordi der ikke spilles med udvisninger.
- Når spillerne bevidst sparker bolden ud over egen mållinje i 3:3, fordi der ikke er hjørnespark.
- Når det ene hold bevidst søger at trække tiden ved at undlade at igangsætte spillet.
- Når det sparkende hold sætter spillere helt ind foran keeperen for at genere dennes udsyn på frispark, fordi der ikke spilles med offside
I det nærmest utænkelige tilfælde, hvor ovenstående ikke måtte være nok til at sikre, at alle implicerede parter, herunder specifikt børnene, har en god oplevelse med kampen, er det kamplederens ret at afbryde kampen før tid, hvis dette skønnes nødvendigt.
SPØRGSMÅL OG SVAR
Alle kan være kampleder. Det anbefales, at man har taget kamplederkurset eller som minimum har set de 8 gode råd til kamplederen.
Det anbefales man minimum er fyldt 13 år.
Kamplederen kan forsøge at forklare træneren, at det er kamplederen, der har ansvaret for at kampen afvikles i overensstemmelse med spillereglerne i børnefodbold, og i den sammenhæng ses det som et brud på reglerne, hvis en træner modarbejder. Link til §18. Hvis man ikke kan nå hinanden med dialog, kan kamplederen gribe til de sidste og næsten utænkelige muligheder og bortvise den pågældende træner eller afbryde kampen.
Som kampleder er din vigtigste rolle at sørge for, at alle børn har en god oplevelse.
- Tilskuerne: Når det kommer til tilskuere, er det vigtigt, at kamplederen reagerer på upassende tilråb, da de kan forstyrre børnenes spiloplevelse. Prioriteten bør være at adressere aggressive, nedladende eller unfair tilråb først og fremmest. Kamplederen kan med fordel bede holdenes trænere om at få styr på deres tilskuere, hvis ikke kamplederen lykkes med det.
- Trænerne: Når det gælder holdenes trænere, bør dialog altid være det primære redskab. Det er vigtigt at kommunikere tydeligt om hvordan den ønskede adfærd skal ændres. Kamplederen afvikler kampen i overensstemmelse med spillereglerne, og i den sammenhæng er det er brud på reglerne, hvis trænerne ikke udviser god adfærd. Hvis en træner ikke reagerer på konstruktiv feedback, kan man som en sidste og næsten utænkelig udvej blive nødt til at bortvise træneren eller i afbryde kampen.
- Spillerne: For så vidt angår spillerne, er reglerne mere lempelige, men det er ikke ensbetydende med, at spillerne må lave grove tacklinger, spytte, sparke, blokere udsyn mm. I første omgang kan kamplederen tildele et frispark, og hvis spilleren bevidst fortsætter den uhensigtsmæssige adfærd, kan kamplederen anvise holdets træner om at give spilleren en pause på 5 minutter. Som det sidste led ved gentagende tilfælde kan kamplederen i sidste ende tildele et straffespark.
- Før kampen: Spillerne og trænerne skal line op til Fair Play hilsen inden kampen. De to hold stiller op i en række på hver side af midten, og hjemmeholdet går forbi udeholdet og giver high five, fist bump eller almindeligt håndtryk og siger ”god kamp” til alle – også til kamplederen. Herefter går udeholdet forbi kamplederen på samme vis, inden kampen er klar til at starte
- Efter kampen: Spillerne og trænerne skal line op til Fair Play hilsen efter kampen. De to hold stiller op i en række på hver side af midten, og hjemmeholdet går forbi udeholdet og giver high five, fist bump eller almindeligt håndtryk og siger ”tak for kampen” til alle – også til kamplederen. Herefter går udeholdet forbi kamplederen på samme vis.
Som kampleder ved man ikke nødvendigvis, om man er ude til en kamp i laveste niveau. Hvis man er i tvivl, kan man spørge trænerne, der ofte ved hvilket niveau, de har tilmeldt holdene i.
Ved en føring på tre mål gælder forskellige regler, afhængigt af om kampen spilles på det laveste niveau eller ej, som beskrevet i regel §3 om spillernes antal. Her angives det, om det førende hold skal tage en spiller ud, eller om det hold, der er bagud, må tilføje en ekstra spiller på banen.
Børnefodbold er alle fra U12 og nedefter, og her gælder reglerne i børnefodbold. Når man dømmer i børnefodbold, er man ”kampleder” og ikke ”dommer”. Den største forskel i den rolle er, at sund fornuft og børnenes gode oplevelse altid vægter højere end reglerne.
Ja. Alle gule og røde kort er afskaffet i børnefodbold.
De er fjernet, fordi man ikke ønsker at udskamme børn. Ofte er børn selv rigtig kede af, at de er kommet til at lave et frispark. Hvis en spiller laver bevidste handlinger, som går imod spillets ånd og sund fornuft, kan kamplederen anvise træneren om at give spilleren en pause på 5 minutter.
- Hjørnespark: Ja, i 5 mod 5 (der er ikke hjørnespark i 3 mod 3 og hjørnespark i 8 mod 8 tages jf. fodboldloven).
- Indkast: Nej. Der kan ikke scores på et indkast, så hvis bolden ikke har været i berøring med andre spillere, vil et mål ikke tælle, hvis der dribles og skydes på mål (i 8 mod 8 tages indkast jf. fodboldloven, og der må ikke dribles).
Hvis det er forældrene, så kan man bede træneren om at få styr på forældrene. Og hvis det er træneren, må man tage en snak med vedkommende. Hvis der ikke rettes ind, må man bede træneren om at forlade kampen.
Hvis en træner nægter at gøre det, som kamplederen siger, og dialog ikke er tilstrækkeligt, må kamplederen bede træneren om enten at rette ind, og hvis det er uden held, må man bede vedkommende om at forlade kampen. Spilleren skal stadig have en pause, og en forælder kan hjælpe til som træner resten af kampen.
Generelt set er det bedst at have flere spillere med, så der er mulighed for at skifte ud enten hvis spillere blive trætte, har brug for en pause, eller som i dette tilfælde, hvor kamplederen må anvise træneren om at give en spiller en pause på grund af dårlig opførsel. Hvis det vurderes, at spilleren bevidst modarbejder spillets ånd, må spilleren tage en pause på fem minutter, og holdet må spille i undertal i perioden.